3 MDR inde i varmen -

Holy moly- her MEGA varmt - så varmt at man vågner om natten badet i sved og må ud og hente fryseelementer - min yndlingskombination er en under hver armhule og en på maven. så kan man forhåbentlig klare natten indtil strømmen starter igen kl 06:30 og ens ventuina (fan) atter gør det tåleligt at ligge i sengen. 

3 mdr uden lyd fra mig- det er for dårligt, men det her er ikke som mine tidligere backpacker eventyr. Jeg er flyttet til Guinea-Bissau i et år som forskningsårsstuderende på The Bandim Health Project. Det er en del af Serum Instituttet, og center for vaccinationer og vitaminer.

Cecilie (en af Branko'erne) i sin bil som kun nogle gange går i stå;)

Hvad laver jeg egenligt her? jeg ved det ik helt endnu;) men jeg kan fortælle lidt om hverdagen: Hver formiddag er jeg på det Nationale Hospital Simao Mendes på fødeafdelingen og børneafdelingen. Her har vi nogle store vaccinestudier kørende, så jeg skal kort fortalt sørge for at det kører. Det gør det mildest talt næsten ALDRIG, jeg kommer ofte hjem forvirret med en kæmpe lang to-do liste og fornemmelse af at det sejler. Men det har det vist altid gjort, lige siden Peter Aaaby begyndte at undre sig i 70'erne. At forske i Afrika er nok generelt en del anderledes en forskning i Danmark og jeg har lært at man simpelhen bare må acceptere en hvis form for "sejlning"!  

Simao Mendes' hovedindgang - man skal lige igennem security

Jeg kommer hjem på forto-branco ("de hvides fort"= der hvor vi bor) ved 13-tiden, hvor vi får skøn mad serveret: ris, bønner, salat, og enten kylling, fisk eller krabbe. Det er skønt og så er der siesta efterfulgt af eftermiddagskaffe, inden jeg skal ud på projektet, som fungerer som kontor. Her har jeg lange kampe med statistik programmer, kedelige fondsansøgninger, og uendelig lange lister med datarens på mit eget studie. Ærlig talt er det svært og kedeligt, og jeg har sjældent følt mig så uegnet til et job MEN det går fremad, og jeg lærer lidt hver dag og jeg må heldigvis indrømme at det bliver mere og mere spændende når man liiiige dykker ned i det! 

Ude på sundhedscentrene kan man slå rekorder i antal vaccinationer man kan nå give på en dag, nok flere end et år i almen praksis;)

nå ja, tilbage til hverdagen, hjemme på forto-branko igen kl 18:45 og så er der enten Kriol undervisning (det eneste sprog der bliver talt her - en blanding af portugisisk og lokal stammesprog) eller løbetur ude på det nationale stadium (vi har betalt en dude, som lukker os ind og passer på vores biler imens vi kan løbe rundt i hver vores tempi:) )Så er det hjem til aftensmad- enten laver vi sammenskudsgilde, madklub eller går ud og spiser på et af expat restauranter, eller noget sabii (=lækkert) street food. Og så kan man håbe på at falde hurtigt i søvn så man kan nå få et par timer under fanen inden de slukker for strømmen kl 01:30. 

sådan går dagene fremad og tiden flyver!

Vi er 8 "brankos"(=hvide) her for tiden, de fleste medicinstuderende, men også statistikere og PhD-studerende. Man har kun det sjov man selv laver, så det sørger vi for at vi har. Vi holder tema-fester, tager ud og danser amok (hold nu op Bissau'er kan jo dance for vildt- vi kan slet ik’ imponere dem) og hygger med søndsagsfilm, serieonsdag (game of thrones på projektor) og spil og hygge. Vi tog et smuttur til Senegals strand Kap-skiirin og er ved at planlægge ø-tur om 2 weekender. Det er rart også at komme væk fra "storbyen" Bissau, og faktisk noget vi får besked på at vi SKAL gøre, helst inden man bliver for træt af det!

Roadtrip til Senegal, Jens, Søren og Bibi

vores søde nabo ser nysgerrigt på os
gennem træmmerne og råber "branko pelele"

Stine viser hvordan man vasker hænder i chlor, og undgår ebola;)

Magnus har det skønt og nyder at være fri. Man kan se hans seneste indslag om at være naboland til ebola-ramt land http://www.dr.dk/tv/se/dr2-dagen/dr2-dagen-221#!/17:36 Hvis der kommer ebola (desværre en reel mulighed) så kommer vi hjem. Ebola fylder en del, og befolkningen ved efterhånden en hel del om det, fra plakater, radio og tv. Der er store baljer med klor-vand sat op til at vaske hænder inden man går ind på sundhedscentre, restauranter, butikker mm. Men hvis Ebola kommer (Guinea-Conakri ligger syd med grænsekrydsning FORBUDT) bliver det rigtig slemt. Guinea-Bissau er et af de fattigste lande i Afrika, og sundhedssystemet er på ingen måde guirret til at håndtere det. Vi krydser fingre.

mit føste billede taget i AFRIKA: læg mærke til mega navle brok!

Nok for nu, jeg skal prøve at updatere inden alt for længe, og så kommer der billeder af mig i batik-kjoler og flettet rasta hår. Man skal jo prøve at blende ind ;)