Til bryllup i weekenden i en landsby en halv time fra Bissau. Ham her stjal alt opmærksomheden (og mit hjerte;)).

De nygifte var af etniciteten Papel, og de har mange traditioner. Imens alle gæster festede, drak cana og øl, spiste fem retter mad (krabbe, svin, ged, kylling og hund - sidstnævnte nåede jeg dog desværre ikke at smage!) så sad brudden alene inde i huset. Her skal hun blive i mange dage, og lære huslige pligter. Derudover fik hun klippet alt håret af og blev smurt ind i palmeolie fra top til tå -ikke lige min kop te, men en oplevelse var det i hvert fald.

Glædelig jul

Pigerne i Bissau - before- during and after;)

Der er ik så meget nyt at skrive om - bortset fra alt den street credit jeg får på gaderne nu;)

Tumorged, Gambianlove og hanekamp

 Når man slår sig ned med 7 andre ”brankos” i Bissau, så begynder man at undre sig over ting man ikke har undret sig over før. Fx hvor lang tid er en ged gravid? Dette spørgsmål og mange andre lignende har vi oppe og vende, og resulterer  ofte i en dagens Wiki. Nu ved jeg fx at en ged er gravid i 5 mdr. Det vil også sige at der er noget helt galt med den ged som altid ligger og hviler sig i vores bils skygge, som derfor nu hedder tumorgeden.

Siden sidst har jeg været på ferie. Magnus og jeg besluttede os at tage til The Gambia, en verden til forskel fra Guinea Bissau, blot 300km herfra. Når 300km kan tage 10 timer, tænker man ”mbæææh” (kriol for ”what??”) men hullede veje, korrupte politibetjente som skal bestikkes før man får lov til at passere, og bilen ”septe pladse” giver forklaringen.

 Da jeg så bilen var min første tanke -den kommer vi ikke frem i. En ”septe pladse=plads til 7” er en hel normal 5 persons bil (svarer til en lille taxa i kbh). Alt indvendigt er skrabet ud så det er bar metal, og så indsætter man en ekstra række sæder, og wupti- plads til 7! Smart. Men det er ikke fordi man så kun sidder 7 i den, næhnej alt plads skal udnyttes. Så vi kører afsted, 12 mand i taxa og mindst 300kg ris og baggage på taget. Absurd, og så alligevel er det måske mere absurd, at man så mange steder i verden accepterer at man pendler alene 1 mand i 1 bil!! Det kan man lige overveje…

Den hårde tur er det hele værd når man ser Gambias kyst: lange brede strande -  Nøj det var lækkert bare at slappe af, ikk stamme sig frem til næsten forståelig Kriol (de taler engelsk) og glemme alt om trials og assistenter i et stykke tid. Jeg har jo kun været her i 4 mdr, men den begejstring for strøm 24/7, rendende (varmt!!!) vand, et air con supermarked med fyldte hylder er noget man finder ud af er mega LUKSUS.

Ud over alt luksussen nåede vi at sejle på the Gambian river og møde 3 flodheste – noget så tæt på os. November er den tid de får unger, så mødrene er ekstra aggressive og vi nåede også at få action, med en guide som i panic/begejstring råber ”det har jeg aldrig set før – sejl hurtig videre” da mor hippoen gik op på bredden og uroligt baskede rundt med sin enorme og lidt klodsede krop knurrende højt af os. De stjal også alt opmærksomheden fra de mange chimpanser, krokodiller bambu aber og rigt fulgleliv som gambia har.

mor-flodhesten

knurrende fra afstand

Hjemme i Bissau er der ikke sket det store. Det var sund for mig at se at fødselsafdelingen havde klaret sig helt fint uden mig i en uge;) Vi har været nødt til at flytte hus, fra vore noget så dejlige hytte til en lidt mindre, fugtigere hus for enden af compoundet – det var lidt surt, indtil jeg nu har sovet i det en nat og haft min første mentale slåskamp med naboens haner (ja, der er flere) det lyder som om de er inde på vores soveværelser og ganer fra kl 04;20. Det er ikke meget nattesøvn, og det bliver jeg ikke en særlig god person af! Mine tanker er lige nu: hvordan kan jeg dræbe dem, måske bare betale naboen for selv at dræbe dem, købe nogle super ørepropper, kan man vende sig til dem?!? Vi får at se….

3 MDR inde i varmen -

Holy moly- her MEGA varmt - så varmt at man vågner om natten badet i sved og må ud og hente fryseelementer - min yndlingskombination er en under hver armhule og en på maven. så kan man forhåbentlig klare natten indtil strømmen starter igen kl 06:30 og ens ventuina (fan) atter gør det tåleligt at ligge i sengen. 

3 mdr uden lyd fra mig- det er for dårligt, men det her er ikke som mine tidligere backpacker eventyr. Jeg er flyttet til Guinea-Bissau i et år som forskningsårsstuderende på The Bandim Health Project. Det er en del af Serum Instituttet, og center for vaccinationer og vitaminer.

Cecilie (en af Branko'erne) i sin bil som kun nogle gange går i stå;)

Hvad laver jeg egenligt her? jeg ved det ik helt endnu;) men jeg kan fortælle lidt om hverdagen: Hver formiddag er jeg på det Nationale Hospital Simao Mendes på fødeafdelingen og børneafdelingen. Her har vi nogle store vaccinestudier kørende, så jeg skal kort fortalt sørge for at det kører. Det gør det mildest talt næsten ALDRIG, jeg kommer ofte hjem forvirret med en kæmpe lang to-do liste og fornemmelse af at det sejler. Men det har det vist altid gjort, lige siden Peter Aaaby begyndte at undre sig i 70'erne. At forske i Afrika er nok generelt en del anderledes en forskning i Danmark og jeg har lært at man simpelhen bare må acceptere en hvis form for "sejlning"!  

Simao Mendes' hovedindgang - man skal lige igennem security

Jeg kommer hjem på forto-branco ("de hvides fort"= der hvor vi bor) ved 13-tiden, hvor vi får skøn mad serveret: ris, bønner, salat, og enten kylling, fisk eller krabbe. Det er skønt og så er der siesta efterfulgt af eftermiddagskaffe, inden jeg skal ud på projektet, som fungerer som kontor. Her har jeg lange kampe med statistik programmer, kedelige fondsansøgninger, og uendelig lange lister med datarens på mit eget studie. Ærlig talt er det svært og kedeligt, og jeg har sjældent følt mig så uegnet til et job MEN det går fremad, og jeg lærer lidt hver dag og jeg må heldigvis indrømme at det bliver mere og mere spændende når man liiiige dykker ned i det! 

Ude på sundhedscentrene kan man slå rekorder i antal vaccinationer man kan nå give på en dag, nok flere end et år i almen praksis;)

nå ja, tilbage til hverdagen, hjemme på forto-branko igen kl 18:45 og så er der enten Kriol undervisning (det eneste sprog der bliver talt her - en blanding af portugisisk og lokal stammesprog) eller løbetur ude på det nationale stadium (vi har betalt en dude, som lukker os ind og passer på vores biler imens vi kan løbe rundt i hver vores tempi:) )Så er det hjem til aftensmad- enten laver vi sammenskudsgilde, madklub eller går ud og spiser på et af expat restauranter, eller noget sabii (=lækkert) street food. Og så kan man håbe på at falde hurtigt i søvn så man kan nå få et par timer under fanen inden de slukker for strømmen kl 01:30. 

sådan går dagene fremad og tiden flyver!

Vi er 8 "brankos"(=hvide) her for tiden, de fleste medicinstuderende, men også statistikere og PhD-studerende. Man har kun det sjov man selv laver, så det sørger vi for at vi har. Vi holder tema-fester, tager ud og danser amok (hold nu op Bissau'er kan jo dance for vildt- vi kan slet ik’ imponere dem) og hygger med søndsagsfilm, serieonsdag (game of thrones på projektor) og spil og hygge. Vi tog et smuttur til Senegals strand Kap-skiirin og er ved at planlægge ø-tur om 2 weekender. Det er rart også at komme væk fra "storbyen" Bissau, og faktisk noget vi får besked på at vi SKAL gøre, helst inden man bliver for træt af det!

Roadtrip til Senegal, Jens, Søren og Bibi

vores søde nabo ser nysgerrigt på os
gennem træmmerne og råber "branko pelele"

Stine viser hvordan man vasker hænder i chlor, og undgår ebola;)

Magnus har det skønt og nyder at være fri. Man kan se hans seneste indslag om at være naboland til ebola-ramt land http://www.dr.dk/tv/se/dr2-dagen/dr2-dagen-221#!/17:36 Hvis der kommer ebola (desværre en reel mulighed) så kommer vi hjem. Ebola fylder en del, og befolkningen ved efterhånden en hel del om det, fra plakater, radio og tv. Der er store baljer med klor-vand sat op til at vaske hænder inden man går ind på sundhedscentre, restauranter, butikker mm. Men hvis Ebola kommer (Guinea-Conakri ligger syd med grænsekrydsning FORBUDT) bliver det rigtig slemt. Guinea-Bissau er et af de fattigste lande i Afrika, og sundhedssystemet er på ingen måde guirret til at håndtere det. Vi krydser fingre.

mit føste billede taget i AFRIKA: læg mærke til mega navle brok!

Nok for nu, jeg skal prøve at updatere inden alt for længe, og så kommer der billeder af mig i batik-kjoler og flettet rasta hår. Man skal jo prøve at blende ind ;)